Livet består af øjeblikke. Der de store øjeblikke og der er de små. Jeg samler på dem alle, men mest på de små som sker hele tiden, bare man husker at skønne på dem. Alt kan bruges. De første vintergækker i haven, lækkert brød, oplevelser, mennesker, dyr osv. Jeg fortæller om mine øjeblikke, måske kan andre glædes sammen med mig ved at læse om dem.
tirsdag den 21. januar 2014
Alternativt gavekort.
Vores søde svigersøn har holdt 30 års fødselsdag.
Han ønskede sig mange fine ting, blandt andet penge til et akvarie.
Det skulle han have!
Men det var kedeligt bare at give penge i en kuvert.
Manden og jeg gik igang med projekt "gavekort".
Der blev lavet et akvarie af plexiglas, som blev limet sammen med celikone, bagsiden var et spejl for at lave dybde.
Fint sand blev lagt i bunden, sammen med flotte sten. Små sneglehuse limet på stenene og silkepapir krøllet som tang.
For at illustrere at der var "værdier" i akvariet lavede jeg en skattekiste af en tændstikæske, silkepapir, guldperler og en guldtusch.
Til sidst foldede jeg pengesedler som scalarefisk, der hang i fiskesnøre ned i akvariet som om de svømmede rundt.
Det var lidt svært at folde fiskene, jeg fandt en fin vejledning på Orgamic instructions (Angelfish), som lige passede til 200 og 500 kr sedler, for at holde sedlerne sammen blev der sat en papirclips i halen.
Til sidst blev der limet en paillet på hver side som øjne.
Vi syntes selv projektet var vellykket, og fødselaren blev glad for gaven.
Den første buket i 2014
Idag har jeg plukket den første buket i haven i år.
Jeg går og drømmer om forår og solskin, istedet for det våde og sjappede vejr vi har nu.
Jeg må nok væbne mig med tålmodighed lidt endnu.
Imens har jeg fået lidt forår og solskin ind i stuen.
Abonner på:
Opslag (Atom)