onsdag den 20. august 2014

Herlig fridag.



Idag har jeg en fridag. 
Jeg elsker mine hverdags fridage.
Så kan jeg gå og nusse med alle mulige ting, gå i haven, gå tur eller læse.
Når jeg er alene hjemme nyder jeg stilheden og jeg keder mig aldrig.
Det er ikke fordi min mand, familie eller venner keder mig. 
Det er bare noget andet at være i eget selskab.
Det burde være en menneskeret at have nogle fridage helt for sig selv.
Idag har jeg nusset og ryddet op. 
Og nu har jeg lige plukket en buket i haven af min ynglings efterårsstaude Solhat, Rudbeckia som jeg kan nyde de næste dage.

  

  



lørdag den 16. august 2014

Tomater i overflod.......


Lige nu er der rigtig mange tomater i drivhuset. Mange flere end vi kan nå at spise.
Men det gør ikke noget, de kan gemmes til senere i glas.


Jeg laver altid henkogte tomater efter Camilla Plums opskrift.
Denne gang har jeg også tilføjet hvidløgsfed og en tsk kapers pr glas. Det smager bare godt i gryderetter eller på panden med forskellige grøntsager.




Klar til ovnen.



Jeg laver også tomatchutney. Det smager helt forrygende til ost og steg. Opskriften er nem og kommer her :

1 kg cherrytomater
700 gr økologisk rørsukker
100 gr strimlede tørret abrikoser
1 hel finhakket øko citron
1 stor flækket vanilliestang
2 spsk friske timianblade
2 dl hvidvinseddike



Hæld alle ingredienserne i en gryde og bring dem i kog.
Rør, til sukkeret er smeltet og lad det simrer uden låg 45-60 minutter.
Rør jævnligt til marmeladeagetig konsistens.
Hæld på rengjorte glas og luk straks.


Her er dagens resultat.


Det er nemt at lave og er dejligt at have i sit forrådskammer.
Velbekomme.