lørdag den 30. april 2016

Forårs sysler i urtehaven



I bededagsferien har jeg været i urtehaven.

Der skulle sættes løg, sås frø og hakkes ukrudt. 
Jeg nyder at gå og rode i urtehaven, og glæder mig til at høste det jeg har sået/sat.

Min urtehave består af 7 lave højbede, der er 130 cm brede, så jeg kan nå ind over bedene uden at gå i dem.
Det betyder at jeg kan plante tæt og udnytte pladsen optimalt.
I det første bed har jeg roser. 


Jeg har sat 3 slags stikløg, rødløg, bananløg og zittauerløg.
Der er sået almindelige orange og flerfarvet gulerødder, radiser, romaniesalat, rød krølsalat, dild, spinat og almindelig og bredbladet persille. 
Kartoflerne er under fiberdug og blev sat i marts.

Senere skal jeg så rødbeder.

I drivhuset har jeg forkultiveret grønkål, pastinak, 2 slags squash, porrer, georginer, stoltekavalerer, frøkenhat og ærter.
Det skal plantes ud efterhånden som vejret tillader det.

Jeg kan godt lide at have blomster i urtehaven, det er så hyggeligt, at det er lidt uformelt og sammenvokset.



Foran ved urtehaven er der efterårs hindbær, Autum bliss, og i bedet foran er der rabarber, peberrod, krydderurter, opstammet stikkelsbær og ramsløg.

Ved indgangen til urtehaven er der ved buen plantet en Honningrose som dufter helt fantastisk når den blomstre.

Nu venter jeg bare på at foråret vil vise sig fra en mild og lun side, så det hele kan spire og gro.



Nye kviste




Vores kviste har længe trængt til en renovering.
Jeg har været så ked af at gå og kigge på dem, er blevet i dårligt humør og undgået at kigge op.

Vi har haft en aftale med en tømrer i lang tid, men vejret har været for dårligt til han kunne arbejde på taget.


Endelig, i sidste uge kom han. 
Satte stillads og maskiner op og så gik han igang.


Han renoverede en kvist om dagen.


Så efter fire arbejdsdage var han færdig.
Fantastisk, sikke en dejlig tømrer.

Han har forvandlet mit trælse humør til glæde og fryd, for jeg syntes at kvistene er blevet helt vildt flotte.


Der er sat Ivarplank, en slags eternit, på siderne og front, som er fuldstændigt vedligeholdelses frit.
Ja, jeg er bare glad ;0)

onsdag den 6. april 2016

Tid til forandringer.


Kender du det ?

Sommetider skal der bare ske noget nyt. 
Jeg havde gennem længere tid set mig træt på vores bryggers.
Der var blomstret Sanderson tapet og trængte til lidt nyt maling. 
Jeg fik manden i mit liv med på tanken.

Jeg havde en ide om at det skulle være let og hyggeligt, gerne lidt maritimt eller svensk ( lidt som Carl Larsson).

Det gamle tapet kom af, paneler, dørkarme og vinduer blev slebet ned og spartlet op.
Vi tapetserede og malede i et par dage og så var bryggerset færdigt. 
Det var lige som jeg havde drømt om.
Se bare her :








Den lille cykel har jeg haft siden jeg var 12-13 år. Den stod i min sætterkasse.



Opbevaring til julepynt.





Et fint broderi som jeg har fået af en kær veninde for mange år siden. Det passer lige til pladsen på væggen.




Pigerne og jeg har altid samlet på vættelys ved stranden, der ligger flere hundrede i glassene.





mandag den 4. april 2016

Høns i forårshaven




Vi har høns i haven, det har vi haft i rigtig mange år. 

De er hyggelige, spiser vores grønne affald, prikker efter larver og andet utøj ved vores frugttræer og giver os de skønneste friske æg hver dag.
Jeg kan bruge lang tid på at sidde og betragte dem når de går og tuller rundt.

Det er ren terapi.


Ved siden af vores hønsegård har vi frugtplantagen med æbletræer, blommer, ribsbuske og solbærbuske. Her får hønsene lov til at gå og hygge sig. 

I græsset ved træerne har vi plantet alle slags forårsløg. Mange af dem er købt til at pynte indendørs i tidligt forår og derefter plantet ud i græsset.

Det er så flot ved denne tid når det hele blomstre.


Nogle gange skal man huske at se det som er lige foran en og huske at påskønne livets små gaver. 
Det giver en dejlig ro i sindet.