onsdag den 31. august 2016

Lækker chokoladekage




Når jeg skal bage en chokolade kage, der er hurtig at lave og rigtig lækker, bliver det tit Mrs.Dunn's varme chokoladekage.

Jeg har bagt den mange gange, og den er lige god hver gang.

Det er en gammel opskrift fra Isabellas Veranda.

Du kan finde den på linket eller du kan få den her:

Tærtebund:


2 dl hvedemel
1 dl flormelis
100 gr smør
1-2 spsk vand

Fyld:

50 gr mørk chokolade, minimum 70%
100 gr smør
2 æg
200 gr sukker
50 gr mel
1 tsk bagepulver

Tænd ovnen på 180 grader.

Hak smør, flormelis og mel i en foodprocessor, saml dejen med vandet.
Læg dejen koldt i en times tid.

Rul dejen ud og læg den i en smurt tærteform. Bag bunden i ca 10 minutter.

Lav imens fyldet:

Smelt chokoladen i smørret i en tykbundet gryde ved svag varme.

Hæld blandingen i en skål og rør æggene i et ad gangen.
rør mel, sukker og bagepulver i og fordel fyldet på den forbagte bund.

Bag kagen i ovnen i 25 minutter, men kig til den efter 20 minutter.

Det er vigtigt at kagen ikke bliver helt gennembagt, men stadig er let flydende i midten.

Kagen vil synke lidt sammen, når den tages ud af ovnen. 

Serveres lun med frugt og/eller vanilleis.



søndag den 21. august 2016

Hvad har I oplevet på Gotland ?




Et af de mest almindelige spørgsmål man får, når man har været på ferie, er : Hvad har I set eller oplevet ?

Tja, det kommer jo helt an på hvem man er og hvad man interesserer sig for.

Vores ferie på Gotland har været spændende. 

Naturen er fantastisk. Gotlænderne er søde og gæstfrie.

Her er lidt af det vi oplevede.

Der er mange loppemarkeder overalt, Loppis. 
Nogle er små, som et bord ved indkørslen og andre lidt mere seriøse. Vi fandt nogle gode sager, til en fin pris.



Vi var hos 2 forskellige glaspustere, begge brugte recyclet glas. Det tiltaler mig at man genbruger istedet for at smide ud.

Det ene sted var  Visby Glaspusteri. De lavede mange skønne ting, både vinglas, skåle, flasker og meget andet.







Vi besøgte også Gotlands Spinneri. 
Som passioneret strikker var jeg nød til at købe noget uld fra Gotland, som de er så kendte for.



Åh, det var svært at begrænse sig. Der var så meget lækkert garn, som bare lå og var uimodståelig.




Det sidste sted af mange, jeg vil fortælle om ligger på Færö.

Vi blev nysgerrige på stedet da vi kørte forbi. 
Der stod masser af gamle veteran bilvrag, skilte, olietønder og meget andet i indkørslen.


Det var overalt. 








Det viste sig at være en meget berømt restaurant, Creperie Tati.



Alt var gammelt. Der var servering ude og inde. Vi bestilte en Elvis de luxe og en miss Taylor.


Meget lækre boghvede pandekager med fyld.

Og så var der Lummelunda grottan, raukerne, den blå lagune og meget meget andet.

Gotland er bare et skønt sted.


torsdag den 18. august 2016

Personlige postkasser.





På vores tur til Gotland så vi mange håndmalepostkasser, de hang sammen med almindelige postkasser.

Det var ikke i et enkelt område på øen de var, men overalt.


De fleste steder på Gotland står der en række postkasser ved vejen, sandsynligvis fra alle der bor i området.


r

Det må være nemt at være postbud.

Alle de håndmalede postkasser havde signaturen Yvonni Hallenkring og de fleste så ud til at være malet specielt til ejerene.

Jeg har prøvet at finde ud af hvem kunstneren var, men jeg har intet kunne finde om hende.

Man kan dog sige at hun har sat et markant afsæt på hele øen.




Sjovt er det ihvertfald at finde postkasserne og se på motiverne.



Jeg har fotograferet et lille udsnit af dem vi kom forbi, jeg tror at der var mindst ti gange så mange.










søndag den 14. august 2016

Ferie på Gotland




I uge 30 holdt vi ferie på Gotland.
Vi havde pakket bilen og kørte over Sjælland og tværs over Sverige til Oskarshamn hvorfra vi sejlede i 3 timer til Gotland.

Gotland er en svensk ø i Østersøen cirka 90 km fra fastlandet, 125 km lang i retning nord - syd og ca 50 km bred. Ved nordspidsen findes Fårö, en lille ø man gratis kan sejle over til med færge.

Gotland består af ca 400 mio. år gammelt koralrev og forstenede kalkrester af milliarder af tropiske forhistoriske skaldyr. 
Aflejringerne som hviler på ældre lag, er kendt for deres store rigdom af fossiler.

I Silur tiden ( 439- 409 mio. år før nu) lå Gotland lige syd for ækvator. 

Efter millioner af års sammenpresning hæver Gotland sig fra bunden af Østersøen, da iskalotten trækker sig tilbage efter sidste istid for ca 12.000 år siden.

Under landhævningen bryder den gammel havbund overfladen mens bølgerne skyller mod øen hvor jord og ler vaskes ud ved havets kraft. De stærkeste og mest sammenkittede kridtsten og kalkaflejringer modstår bølgerne. Disse klumper af forsteninger fra det gamle tropiske koralrev står idag som stenstøtter langs Gotlands kyster. Disse kaldes rauker.


Rauken kaldet "Hunden"



Vi boede ved Lummelunda hos en hesteopdrætter som lejede et ekstra hus ud som lå bag hans gård.
Det var et godt sted at bo, rent geografisk, da vi var mest betaget af det mere rå landskab i nord end den grønne del af øen sydpå.


Det var helt utroligt hvad der var af fossiler ved kysten. Mest fra Lickershamn og nordpå var det nemt at finde fossiler.

Efter 5 minutters søgning var hånden fuld.

Der gik nærmest sport i at finde flest fossiler, især ledte vi efter "knapper" eller en koral der hedder Palaeocyclus porpita, som er mellem 0,4 mm til 1,2 cm.


Vi fandt mange forskellige fossiler og var lige begejstret hver gang vi fandt et nyt. 
Bevæbnet med poser var vi faktisk hver dag ude og "bøje ryggen".


Gotland er kommet ind under huden på mig, jeg er betaget. 
Den flotte natur og den fantastiske historie som øen har. 
Jeg er sikker på at jeg vil komme igen.


I Visby ( som er Gotlands største by) ligger Visby Glasblåseri. De har lavet en glas skulptur af denne fossil i recycled glas.
Fossilet er valgt af Riksmuseum Friends som deres symbol og 10 kroner af salget går til deres arbejde for museet.
Den måtte jeg eje.