torsdag den 26. maj 2016

Rabarberkage, måske verdens bedste.










Nu hvor rabarberne er på det højeste,
vil jeg give jer opskriften på den mest fantastiske rabarberkage jeg kender.

Den smager så englene synger og det er meget svært at nøjes med èt stykke kage.



Til bund:
4 ½ æggehvide
200 gr sukker
1 tsk hvid balsamico eddike
200 gr groft hakkede mandler med skal

Rabarberskum:
300-400 gr rabarber
160 gr sukker ( rørsukker er bedst, da det giver bedre smag )
1½ spiseske kartoffelmel
Korn fra 1 vanilliestang
½ liter piskeflødepisket til skum

Pynt:
400-500 gr jordbær
100 gr mørk chokolade hakket

Ovnen tændes på 175 grader.

Pisk hviderne stive, tilsæt sukker og eddike og pisk til hviderne er helt stive.
Vend de hakkede mandler i æggehviderne.

Fordel hviderne i en rund bageform på 24 cm, som er foret med bagepapir.

Bag bunden midt i ovnen i 25-30 minutter og lad den køle helt af.

Skær rabarber i 2-3 cm store stykker,og fordel dem i et ovnfast fad, der er foret med bagepapir.
Drys rabarberne med sukker, kartoffelmel og vaniljekorn, læg vaniljestangen med, den giver fin smag, og bag rabarberne i ovnen i 30 minutter.

Lad dem køle helt af, fjern vaniljestangen, og rør rabarberne sammen til en ensartet masse.

Vend rabarbermassen i flødeskummet, og fordel det over mandelbunden.

Pynt med halverede jordbær og hakket chokolade.

Mums, velbekomme.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar