fredag den 31. juli 2015

Valmuer......

Et enkelt lille frø fra en vild kornvalmue har sået sig i bedet ved drivhuset. 
Nu har frøet vokset sig stort og blomstrer med fine røde og lyserøde blomster, på samme plante. 








Jeg har andre valmuer i haven, jeg har blandt andet fået nogle store  smukke etårige kæmpe valmuer af min moster.
De har sået sig rundt omkring i haven, hvor de vil. 
De er nemme at fjerne, hvis jeg ikke vil have dem hvor de spirer. 
Jeg kan godt lide at de selv finder deres sted.

Jeg syntes valmuer er umådeligt skønne, og selvom kæmpevalmuer kan tabe lidt af de vildes ynde, er de så smukke at betragte.





Hvor jeg bor, er vejkanten fyldt med kornvalmuer, landmanden vil nok kalde dem for ukrudt, men jeg nyder synet af alle de røde blomster så længe de er der.

Så står de i flok med deres silkepapirstynde kronblade i solen og danser i vinden.








torsdag den 16. juli 2015

Sommer med fjordrejer.

Nu er det bare rigtig sommer.


Vi har til aften fået de lækreste fjordrejer fra Kertinge Nor.


Det er så hyggeligt med pil dine egne fjordrejer madder. 
Især hvis man er i godt selskab.

Det har ikke været sommer, hvis vi ikke har fået fjordrejer mindst èn gang i sæsonen.


Hønsene elsker også rejer, de får alle skallerne og holder en fest.
De takker for festmåltidet om et par dage med de flotteste æg som har helt røde blommer.





onsdag den 1. juli 2015

Fint besøg, af hr Spætte.



I går morges da jeg sad og nød min morgen te, 
fik jeg fint besøg.




Hr Spætte kom og spiste lidt jordnødder fra vores foderautomat.
Automaten var lige fyldt op, så der var nødder i toppen hvor der ikke er net for, og Hr Spætte kunne få fat i dem.



Sikke en dejlig start på dagen. 

Han kom flere gange i løbet af dagen, indtil han ikke kunne nå flere nødder.

Jeg må heller få fyldt nogle flere i igen, hurtigt !