torsdag den 31. juli 2014

Ekstra siddepladser.



Jeg har været på et lille loppemarked. 
Her var mange gode ting og en masse ting ingen har brug for.

Nå, men vi var der mest for at kigge, det kunne jo være der var noget vi ikke kunne undvære.

Og det var der, sørme.




Vi fandt 6 taburetter, sikkert fra en børnehave eller lignende.
De var lidt ridset og ramboneret, men ellers gode og funktionelle.




Vi mangler altid siddepladser når vi holder fødselsdag og lignende. Så de var perfekte. Vi fik dem til 20 kr pr styk..... billigt.

Nu er de blevet slebet, grundet og malet i en lys grå farve.
Jeg har syet en lille rund pude til hver taburet i sort hør.




De sidste 2 kunne datter og svigersøn bruge. 

Havebænk........ DIY



Jeg holder af at have siddepladser rundt omkring i haven. Så kan man sidde og følge med i hvad der sker fra alle kroge.

Jeg kan godt lide det slidte og vejrbidte look til bænke der står udenfor hele året.

Jeg var heldig at få foræret 3 traller. Det er stilladsdæk som murerne bruger når de pudser og murer vægge op.


Jeg har kigget på billeder af færdige bænke, og ud fra dem
byggede manden i mit liv, 2 bænke til mig.



Først savede han enderne af til ben.




Derefter blev benene placeret 20 cm inde under bænken, og skruet fast oppefra gennem de vandrette tremmer.


Skråstiver blev skruet under bænken og fast i benene for at stabiliserer bænken.


Og vupti, 2 trallebænke færdige på ½ time.
Jeg er meget glad for dem, de er gode at sidde på og jeg syntes at de pynter.