Lige nu er der rigtig mange tomater i drivhuset. Mange flere end vi kan nå at spise.
Men det gør ikke noget, de kan gemmes til senere i glas.
Jeg laver altid henkogte tomater efter Camilla Plums opskrift.
Denne gang har jeg også tilføjet hvidløgsfed og en tsk kapers pr glas. Det smager bare godt i gryderetter eller på panden med forskellige grøntsager.
Klar til ovnen.
Jeg laver også tomatchutney. Det smager helt forrygende til ost og steg. Opskriften er nem og kommer her :
1 kg cherrytomater
700 gr økologisk rørsukker
100 gr strimlede tørret abrikoser
1 hel finhakket øko citron
1 stor flækket vanilliestang
2 spsk friske timianblade
2 dl hvidvinseddike
Hæld alle ingredienserne i en gryde og bring dem i kog.
Rør, til sukkeret er smeltet og lad det simrer uden låg 45-60 minutter.
Rør jævnligt til marmeladeagetig konsistens.
Hæld på rengjorte glas og luk straks.
Her er dagens resultat.
Det er nemt at lave og er dejligt at have i sit forrådskammer.
Velbekomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar