lørdag den 8. marts 2014

Blåregn, stærk og sej !



Jeg kan huske da jeg var barn, at jeg var fuld af forundring når der var en mælkebøtte eller et græsstrå der var vokset op gennem asfalten på vejen. Tænk at noget så blødt kunne vokse igennem noget så hårdt.



I vores have har vi en stor blåregn, den er vel 10 år gammel.



Den har vokset op ad samme hegn i al den tid.
Rundt og rundt har grenene snoet sig om flethegnet.
Og kvast det, som var det af smør.












Er det ikke utroligt, sikke en kraft.
Blåregnen knækkede desværre en del grene ved en af efterårstormene, så nu har vi klippet den ind. 
Og så skal den have et nyt hegn.
Spørgsmålet er bare, hvilket? 
Der er nok ikke noget der kan hamle op med disse kræfter, men så må vi jo bare skifte hegn igen.

Trunte på pilehegnet.



Nogle vælger den nemme løsning, andre vælger udfordringer.
Vores kat Trunte vælger altid det sidste.
Idag var hun på jagt efter fugle, og valgte en høj udkigspost.
Sikke en balance og smidighed hun lagde for dagen.
Det er så fascinerende at se en kat jage, men denne gang var der ingen gevinst. 






torsdag den 6. februar 2014

Theo's dåbskjole



D 8 december 2013 blev vores barnebarn, Theo døbt.
Det var en stor dag for os alle.
Theo var lidt over 5 måneder ved dåben, så han kunne ikke passe dåbskjolen som vi har i familien.... den var for lille!
Theo's mor Ida, havde en ide om hvordan kjolen skulle se ud, og vi gik igang med at tegne og designe.
Udgangspunktet var et mønster fra Stof og Stil, som vi ændrede lidt.


Kjolen er syet af dele fra Ida's konfirmations kjole i thaisilke, som hun fik syet af hendes mormor, Gudrun. Underkjolen er syet af stof fra moster Diana's konfirmations kjole som også er syet af
Gudrun. Nederste del af dåbskjolen er meget lang og bred, så vi var nødt til at købe nyt stof hertil, heldigvis havde Stof og Stil noget der matchede.




Istedet for knapper bagpå, er der lynlås og "snydeknapper" foran. Knapperne er fra Gudruns knappedåse.


Ida ville gerne have piepinbånd i kanterne, men vi kunne ikke finde nogen, der havde den ønskede farve. Så måtte vi lave det selv med silkeskråbånd og piepinsnor.


Endelig blev der syet en hjelm med foer.


Til slut fik vi vores søde tante Eva til at brodere Theo's navn og dåbsdag på kjolen. 


Resultatet blev supergodt og han var så fin i sin kjole.


mandag den 3. februar 2014

Brændeovnens magi



To gode venner, kan deles om pladsen foran brændeovnen. Her kan de ligge side om side og nyde varmen, altid i fred og ro. 



tirsdag den 21. januar 2014

Alternativt gavekort.



Vores søde svigersøn har holdt 30 års fødselsdag.
Han ønskede sig mange fine ting, blandt andet penge til et akvarie.
Det skulle han have!
Men det var kedeligt bare at give penge i en kuvert.
Manden og jeg gik igang med projekt "gavekort".
Der blev lavet et akvarie af plexiglas, som blev limet sammen med celikone, bagsiden var et spejl for at lave dybde.
Fint sand blev lagt i bunden, sammen med flotte sten. Små sneglehuse limet på stenene og silkepapir krøllet som tang.




For at illustrere at der var "værdier" i akvariet lavede jeg en skattekiste af en tændstikæske, silkepapir, guldperler og en guldtusch.
Til sidst foldede jeg pengesedler som scalarefisk, der hang i fiskesnøre ned i akvariet som om de svømmede rundt.
Det var lidt svært at folde fiskene, jeg fandt en fin vejledning på Orgamic instructions (Angelfish), som lige passede til 200 og 500 kr sedler, for at holde sedlerne sammen blev der sat en papirclips i halen.
Til sidst blev der limet en paillet på hver side som øjne.
Vi syntes selv projektet var vellykket, og fødselaren blev glad for gaven.