Livet består af øjeblikke. Der de store øjeblikke og der er de små. Jeg samler på dem alle, men mest på de små som sker hele tiden, bare man husker at skønne på dem. Alt kan bruges. De første vintergækker i haven, lækkert brød, oplevelser, mennesker, dyr osv. Jeg fortæller om mine øjeblikke, måske kan andre glædes sammen med mig ved at læse om dem.
tirsdag den 21. juni 2016
Det gode brød
Et godt lækkert madbrød, som altid er et hit til buffet eller som tilbehør til suppe og middagsretter.
Brødet er super nemt at lave og lynhurtigt rørt sammen.
Dejen laves dagen før man skal bage det og passer næsten sig selv.
Jeg har delt denne opskrift med rigtig mange, som har smagt det hos mig. Og alle er enige, det er et rigtig godt madbrød.
Opskriften får du her :
15 gr gær
½ liter lunkent vand
600-650 gr mel
1 spsk salt
1 tsk oregano
Hvidløg/olie blanding :
2 fed presset hvidløg
1 spsk oregano
1 spsk flage salt
3 spsk olie
Ingredienserne røres sammen.
Overfladen smøres med olivenolie, og stilles tildækket ( jeg bruger vitawrap) i køleskabet i ca 12 timer.
Dejen hældes i en lille bagepapirsforet bradepande, glat dejen lidt og lav små huller med fingerne.
Bages i 15 min for fuld skrue ( omkring 240 grader )
Sæt derefter temperaturen ned til 150 grader
Smøres med hvidløg/olie blandingen.
Bages så færdig i 45 minutter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar