lørdag den 11. juni 2016

Små øjeblikke af min lørdag.



Sikke en dejlig lørdag jeg har haft idag.

Weekend fri, solen skinnede fra en blå himmel og vi havde ingen aftaler.


Fra morgenstunden fik jeg kogt lidt jordbærmarmelade med et snert af citronsaft/skal. 
Vi havde ikke mere marmelade og jeg vil helst lave det selv, så ved jeg hvad der er i.




Så stod den på rengøring og tøjvask. 
Egentlig en god beskæftigelse, jeg har valgt at jeg ligeså godt kan lide at gøre rent, jeg kan alligevel ikke slippe for det.

Bierne har været flittige i den varme maj og juni og de har samlet masser af lækker honning og fyldt honningtavlerne i bistaderne.
Så idag skulle der slynges honning. 



Det fine vokslag blev skrabet af tavlerne, så honningen kunne slynges ud. 



Flydende honning er så smukt, det er som gyldent rav.


Lige før middag kom vores datter og barnebarn Mikkel på besøg.
Så skønt, med god tid og hygge.


Hylden blomstrer lige nu, så det var oplagt at lave hyldeblomst saft. Se indlæg fra 2014 her i bloggen på opskrift. 


I hegnet bagved vores fold står der en masse hyld, så det var nemt at få plukket til en portion saft.






Mikkel hjalp også til. 

Da Mikkel og hans mor var kørt hjem, var det tid til en chai latte og læsning på min nye terrasse. 

Midt i solen og varmen.



Lige før solen gik ned, var skyggerne lange.



Fårene gik stille omkring og der var en ro som kunne få én ned i tempo. 

Tak for en fantastisk dag.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar