søndag den 28. april 2013

Klar til sommer



Idag har vi været i haven, vejret var skønt med blå himmel og høj solskin.
Nu er roser beskåret, bedene trimmet, græsset klippet for første gang og havemøblerne er sat ud.


Bierne har fået vinterdækket af, og er gennemset så de nu kan begynde at gemme den honning de samler, uhm.



Æbletræerne i frugthaven står med store blomsterknopper, klar til at springe ud og blive bestøvet af bierne.

tirsdag den 23. april 2013

Græskar




Idag har jeg forkultiveret 3 slags græskar.

Det er et eksperiment, da jeg aldrig før har dyrket græskar med henblik på at spise dem. Dem, jeg har dyrket har været til at lave Halloween hoveder af.

Men nu er jeg blevet inspireret af en programserie på Dr 2, som blev vist i vinter, nemlig River Cottage med Hugh Fearnley-Whittingstall.

Han har blandt andet en filosofi om at god mad er tilberedt af friske ingredienser - helst dem der er i sæson og dyrket lokalt.
Han lavede en masse forskelligt mad i programmerne, også med græskar. Det så vildt lækkert ud. 


Så nu har jeg købt de 2 bøger han blandt andre har skrevet, som er oversat til dansk.



Begge bøger rummer opskrifter og køkkentips, kulinariske debatindlæg og opfordringer til at spise bæredygtigt.
Der er flest opskrifter i "Hverdags mad fra River Cottage".

Jeg havde lidt svært ved at finde et sted at købe græskarfrøene. Det er ikke den slags man har som hyldevarer på planteskoler og lignende.
Jeg fandt hos theplantexplorer et stort udvalg, til en god pris.


Så nu er det bare om at vente til de er spiret, og klar til at blive plantet ud i komposten.

søndag den 21. april 2013

Får og lam på græs



Så kom dagen vi har ventet på med længsel.
Får og lam skulle på græs. De går på en fold lige udenfor vores have, så vi kan gå og nyde dem hele sommeren på tæt hold.

Hvert år er der larm og panik på folden, fordi lammene ikke kan finde deres mor.
Moder fårene nyder at komme ud og spise det friske græs, og glemmer for en stund at svare deres lam når de kalder på dem. Det betyder at lammene løber fortvivlet rundt og leder, mens de bræger højlydt. Der går lige en  dags tid før alle har fundet rytmen, og der falder ro på flokken.






torsdag den 18. april 2013

Regnbue





I går, sidst på eftermiddagen, var der let regn. 

Bagefter kom solen. Og lige der i skumringen dukkede den flotteste regnbue op. 

Man kunne se den fra den ene ende til den anden. 

Desværre kunne den ikke være i kameraet på én gang.





søndag den 14. april 2013

Forår på vej.




Foråret er endelig på vej.
Meteorlogerne har lovet høje temperature, og solskin.
Det fik mig til at tænke på, hvad forår egentlig er for mig.
Altså ud over sol og varme. 
Ja, det er at rode i haven. 
Har været i haven i løbet af ugen og idag, så nu er urtehaven klar til at blive sået til.



Haven har også fået en tur, og alle forårs løgene er på vej op.



Det er også at bierne kommer ud af deres huse, og begynder at samle pollen til deres familier.




Og at det summer i alle forårsblomsterne, sikke en energi.





For min mand er blandt andet at få kørt den første tur på motorcyklen, sammen med vennerne. Idag skal de på tur til Fyns Hoved.





Hvad er forår for dig ?

Der er rigtig mange gode oplevelser i foråret, vi skal bare nyde dem alle.