fredag den 23. maj 2014

Syltede rødløg



I mandags havde jeg fødselsdag, og min mand havde inviteret mig ud at spise på Cafe Kirkeladen i Mesinge, Fyn.
Det er en hyggelig cafe som ligger i en gammel fredet kirkelade. Menukortet er ikke stort, men der er lækre retter at vælge imellem.
Jeg fik kyllingfilet viklet med serranoskinke, flødekartofler og en salat af babyleafs, mandler, feta og syltede rødløg.
Det hele var meget lækkert, men de der rødløg var bare fantastiske ovenpå salaten.
Jeg har googlet efter syltede rødløg, og har tilpasset forskellige opskrifter som jeg syntes de skal være.



De er bare lækre, og de kan jo også bruges til burgere, ovenpå leverpostej, frikadeller osv, kun fantasien sætter grænser. Her er opskriften:

Ca 8 store rødløg ( 2 fyldte glas )
2 dl vand
3 dl æbleeddike. Almindelig eddike kan også bruges
200 gr rørsukker
4 laurbær
10 hele sorte peberkorn
1 tsk salt

Løgene pilles og skæres i smalle både.
Kommes i glas som er skoldet med kogende vand og skyllet med atamon.
Vand, eddike, sukker, salt, laurbær og peberkorn koges op så sukkeret er opløst.
Væsken hældes over løgene og låget sættes på straks.
Skal stå og trække i ca 2 dage.
Men pas på, de er vanedannende.


tirsdag den 20. maj 2014

Liljekonvaller





Liljekonvaller er nu een af mine favoritter, når det gælder blomster.
Jeg har nogle pletter i haven,hvor de gror godt. De vil helst ikke forstyrres af hakkejern og kultivator, da de breder sig med underjordiske skud. De er rigtig gode til bunddække, og jeg ville gerne at haven var fyldt med dem.

Jeg har lige plukket en buket, og sat den i min mormors vase. Den havde hun altid liljekonvaller i, når de var i haven. De dufter så skønt i hele huset, så man bliver helt beruset.


Til min fødselsdag forleden kom min svigerinde Eva med en pose liljekonvaller til at plante ud, sikke en gave!



De er nu plantet ud langs huset, hvor de kan danne et fint grønt og hvidt tæppe, til stor glæde for mig. 


tirsdag den 22. april 2014

Årets første rabarber tærte.....


Igår bagte jeg årets første rabarber tærte, så er det altså forår !

Rabarberne har vokset med raketfart i de sidste par varme dage, ja jeg tror mindst 2 til 3 cm om dagen. Og flotte er de:







Jeg bagte den rabarber tærte som jeg altid bager, har afprøvet andre opskrifter, men vender altid tilbage til denne. Den er fra Karolines køkken 2. Du kan se opskriften her.



Uhm, hvor den smagte godt. Smager godt med cremefraiche eller vanille is.

fredag den 11. april 2014

Jeg holder af hverdagen .........



Igår fortalte jeg om min begejstring for Dan Turèll.
Forleden fandt jeg ud af, at der er nogen der har ladet sig inspireret af hans digte til at lave en plakat.



Netbutikken www.dimaria.dk hvor man kan købe mange søde og sjove plakater og wallstikers, har lavet en plakat med udgangspunkt i digtet "Jeg holder af hverdagen".

Den måtte jeg have!

Jeg har hængt min plakat i køkkenet, så bliver jeg dagligt mindet om at livet er godt. Bare man husker på de små ting i hverdagen.













torsdag den 10. april 2014

Det at lytte til noget godt.........



Mit første møde med Dan Turèll var da jeg læste hans selvbiografi "Vangede Billeder" i 70'erne.
Senere hørte jeg ham læse sine digte, og jeg blev fanget af hans mange ord og hurtige tale.
Før sin død i 1993 lavede han en CD " Pas På Pengene" med musikeren Halfdan E, hvor de lagde musik til nogle af hans digte.

Jeg syntes de er vildt gode, og bliver i godt humør af at lytte.


Der er mange flere gode digte, men jeg holder af disse.

Prøv at lyt selv.


Den først er "Jeg skulle have været Taxachauffør" 
God rytme og tekst.



Den anden er "Sidste tur gennem byen"
Den giver bare fantasien næring.