Livet består af øjeblikke. Der de store øjeblikke og der er de små. Jeg samler på dem alle, men mest på de små som sker hele tiden, bare man husker at skønne på dem. Alt kan bruges. De første vintergækker i haven, lækkert brød, oplevelser, mennesker, dyr osv. Jeg fortæller om mine øjeblikke, måske kan andre glædes sammen med mig ved at læse om dem.
fredag den 3. maj 2013
Baby filte futter.
Så må jeg igang igen!
Med at strikke, filte og sy baby filte futter. Jeg plejer at have 4-5 par på lager, men har netop givet det sidste par væk.
Jeg tror, jeg har lavet mindst 1000 par i årenes løb.
Det startede med, at min mor lavede et par til vores ældste datter da hun blev født.
Jeg har videreudviklet designet med fleecesål og teddybear indlæg.
Jeg strikker futterne med garn som er spundet af uld fra vores egne får. Efter fårene er klippet, sender vi den sorterede råuld til Hjerlholt uldspinderi. Af 10 kg finsorteret råuld, får jeg omkring 7-8 kg garn, i den tykkelse jeg ønsker.
Garnet er altid råhvidt. Jeg farver garnet i alle mulige farver med lanasyn som er "næsten" organisk, og skånsom for miljøet.
Jeg giver futterne i barselsgave, og de gør altid lykke.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar