søndag den 18. august 2013

Babytæppe med bobler.





Babytæppe med bobler... Sådan et tæppe var udstillet i vinduet hos Tante Grøn i Odense.
Jeg havde været på cafe i juni med min gravide datter, da vi så tæppet.
Jeg syntes det var meget flot, og spurgte min datter om hun kunne tænke sig sådan et til hendes søn's seng, som vi havde givet ham i barselsgave. Det kunne hun godt....
Hun valgte andre farver end opskriften og jeg købte garn og opskrift samt en hæklenål.
Så skulle jeg igang!
Der var bare et lille problem, jeg kunne ikke hækle, det havde jeg glemt i min betagelse af tæppet. Nå, nu var gode råd dyre. Jeg kom i tanke om at Drops har en side hvor man viser hvordan man hækler, strikker osv.
Så nu sad jeg med opskrift, hæklenål, garn og ipad imens jeg lærte at hækle...




Jeg har hæklet 152 firkanter i 6 forskellige farver med bomuldsgarn fra Tante Grøn som hedder Havblik.




Jeg er ret stolt af tæppet, og at jeg kunne finde ud af og hækle det. Drops hjemmeside kan varmt anbefales !!!!!







Sengen en gammel Juno, som vi har købt i Gul og Gratis, slebet ned og fået spraymalet hos en autolaker. Tæppet passer fint til sengen, det er sådan et rigtig mormortæppe, ikke også ?

3 kommentarer:

  1. Hvor pudsigt, jeg er igang med selv samme tæppe ;-)
    Det er så skønt, og så sværger jeg til hækling frem for strikling.

    Drops er en sikker ven i nøden, klart anbefalingsværdigt.

    Forsæt det gode arbejde på bloggen, det er hyggeligt at følge med her fra storbyen :-)

    SvarSlet
  2. Tak skal du have Camilla, sjovt at du også hækler det tæppe. Jeg har lavet det lidt større end opskriften så det passer til sengen.

    SvarSlet
  3. Det er blevet et så flot tæppe :)

    SvarSlet